Land under besættelse: 23.februar - 1. marts 2018

Land under besættelse // Udstilling og kampagne

 

I anledning af den palæstinensiske kampagne Open Shuhada Street afholder Internationalt Forum Købehavn i samarbejde med Galleriet Pavillon no. 11 fotoudstillingen 'Land under besættelse'.

Billederne er taget af unge danske fotokunstnere, og udgør deres portrættering af besættelsen i Palæstina.

 

Fotografer:

Mads Frost

Alda Mohr

Coco Ardal

Esther Gandrup

Tilia Russell

 

// Fernisering

Vi åbner dørene den 23. februar kl. 17:00 på Pavillion no. 11 Kronprinsessegade 11, og der vil være åbningstale kl. 17.30.

Der vil være palæstinensisk vin som velkomstdrink, med mulighed for at købe palæstinensiske øl.

Vi glæder os til at se jer!

 

// Udstillingens åbningstider

Udstillingen har åbent frem til d. 1. marts

>> Hverdage kl. 16.00 - 19.00

>> Lørdag og søndag kl. 12 - 16

Udstillingen er gratis

 

// Kampagnen Open Shuhada Street

Open Shuhada Street er en kampagne organiseret af den palæstinensiske organisation Youth Against Settlements.

Kampagnen arbejder hvert år på at sætte fokus på staten Israels voldelige besættelse af Palæstina og for at genåbne Shuhada Street.

Gaden står som et tydeligt eksempel på besættelsen af Palæstina, og Israels talrige brud på internationale love.

 

// Baggrund

Shuhada Street var en vigtig handelsgade i det centrale Hebron, en palæstinensisk by på Vestbredden. Gaden fungerede som byens knudepunkt, som førte bydelene sammen og var centrum for daglig handel. I 1994 begik en israelsk bosætter et terrorangreb på den nærliggende Ibrahimi Moske. 29 palæstinensere blev dræbt og over 100 blev sårede. Gaden blev spærret af, samtlige butikker blev lukket, der blev opsat hegn og checkpoints. Shuhada Street er nu lukket og kun beboet af israelske bosættere.

 

Internationalt Forum København støtter op om Youth Against Settlements kampagne og kampen for et frit Palæstina.

 

// Internationalt Forum

   

 

 

 Blow: 18.-28. januar 2018

Blow - en soloudstilling af Christina Bredahl Duelund

 

På udstillingen viser Christina Bredahl Duelund nye værker udført i forskellige medier: skulptur, foto og en videoanimation. Værkerne refererer formmæssigt til genkendelige objekter og linjer fra en prosaisk hverdag, men knyttes sammen i en komposition mellem galleriets vægge til et rumligt kvad om fysiske og mentale rum - det offentlige kontra det private med mennesket i centrum.

 

Udstillingen åbner med fernisering d. 17. januar 2018 kl. 17.00 – 19.30.

Sidste udstillingsdag søndag d. 28. januar 2018.

 

Åbningstider i perioden 18. – 28. januar

Torsdage kl. 12.00 - 17.00

Fredage kl. 14.00 - 18.00

Lørdage og søndage kl. 12.00 - 16.00

 

Vi glæder os til at ser jer!

   

 

 

 Cph Flip Book Nest: 11.-14. januar 2018

Pavillon no. 11 og Christina Bredahl Duelund er glade for at præsentere: CPH FLIP BOOK NEST

 

Fernisering d. 11.01.2018 kl. 17.00 - 20.00

 

Cph flip book nest er et omrejsende galleri for nordiske kunstnere, der alle arbejder med tegning som en del af deres praksis. Gallerierne agerer som samlingssted for en alternativ kunstnerisk dialog med streger.

Tegningen udfordres som medie og sættes i bevægelse gennem en flip bog. En flip bog er en serie af tegninger, der gradvist varierer fra side til side og derved simulerer en bevægelse - som i en animation. De ca. 5 sekunder det tager at flippe ca. 70 -100 sider, er det øjeblik, hvor det kunstneriske ærinde manifesteres i hænderne på læseren, og hvor muligheden for at skabe et afsæt for videre dialog formes.

 

Kunstnerne arbejder ud fra en fælles arbejdstitel ”Spejlinger og afspejlinger, ligheder og uligheder, offentligt og privat”.

Undervejs som galleriet rejser, inviteres flere og flere kunstnere til at deltage med et værk.

 

Galleriet vil være at finde på steder, der afspejler den flygtighed, som er præmissen for galleriet og samtidig når ud til en bredere gruppe af mennesker. cph flip book nest’s første udstilling afholdes i Pavillon no. 11, Kronprinsessegade 11, 1306 København K, ved Kongens Have i København.

 

Udstillingsperioden løber fra d. 11. - 14. januar 2018.

Fernisering finder sted torsdag d. 11. januar kl. 17.00 – 20.00.

Øvrige åbningstider fredag kl. 14.00 - 18.00, lørdag og søndag kl. 12.00- 16.00.

 

Deltagere: (SE) Anna Brag og Lena Ignestam. (NO) Bente Stokke. (DK) Gitte Bach, Vibe Bredahl, Cecilia Westerberg, Anette Jensen, Maria Hornshøj, Hanne G, Esben Brandt Møller, Thomas Holmbäck, Nathan Romero og Christina Bredahl Duelund.

 

Galleriet og udstillingskonceptet er udarbejdet af Christina Bredahl Duelund.

 

Bemærk! nogle af værkerne er udført som unika og andre som oplag, og at værkerne er til salg.

   

 

 

 Jul i Pavillon no. 11: 16. december 2017

JUL ♥ JUL ♥ JUL ♥

 

Den 16. december åbner Pavillon No. 11 sine små døre op for en dag med juleværksted. I løbet af dagen kan du lave din helt egen version af en flagguirlande, der kan tages med hjem og pynte årets juletræ.

For kun 20kr. får du papir, stof glitter og andet lir til én guirlande, så tag familien, veninden eller kæresten med til en hyggelig dag i Pavillon no. 11.

 

Imens sneen (forhåbentlig) falder udenfor, kan du indenfor købe julecava, varm hyldeblomst, øl, hjemmelavede kager og godter. Derudover har dette event speciallavede julekort af kunstnere der tidligere har udstillet i pavillonen, samt muleposer til at bringe alle julegodterne hjem i.

 

Alt overskud går til den daglige drift og vedligeholdelse af Pavillon No. 11, så uetablerede og unge kunstnere kan blive ved med at udstille i pavillonen.

 

Tag familie og venner med til jul i Pavillon No. 11. Vi glæder os til at se dig ♥  

 

 

 Graphic Fold - et papirunivers: 30. november - 5. december 2017

Pavillon no. 11 er glade for at kunne præsentere det poetiske papirunivers "GRAPHIC FOLD" af de to grafiske designere og arkitekter Louise S. Trærup og Charlotte Søeborg Ohlsen.

Sammen har de skabt et fælles univers, hvor Louises smukke, grafiske illustrationer danner bund for Charlottes finurlige, foldede papir-objekter.

 

Charlotte Søeborg Ohlsen (littlelot.dk) og Louise Schmidt Trærup (refleksdesign.dk) er begge uddannet grafisk designere fra Kunstakademiets arkitektskole.

De arbejder med grafisk design med forskelligt fortegn, men på pop-up eventen GRAPHIC FOLD forenes det to- og det tredimensionelle i foldede papirengle og insekter og grafiske kort og plakater.

 

Louise Schmidt Trærup arbejder til daglig med grafisk design og kommunikation under navnet Refleks. Arbejdet spænder fra logo, identitet og hjemmesider til blade, emballager, udstillinger mm. Louise designer og producerer også egne postkort og plakater. Her skaber hun smukke universer hvor farver, billeder og grafik går op i en højere enhed.

 

Om GRAPHIC FOLD siger Louise: "GRAPHIC FOLD er en legeplads, hvor vores arbejde forenes og vi kan udfolde os sammen. Her skaber vi et nyt fælles æstetisk og stofligt udtryk -og kun fantasien sætter grænsen. Vi håber, at der bliver taget godt imod vores små fælles værker og både foldede og flade sager".

 

Charlotte Søeborg Ohlsen er selvstændig i Littlelot designstudio. Her arbejder hun med både med grafisk design i almindelig forstand, men er meget optaget af krydsfeltet mellem design, kunst og produktudvikling. Juletiden er travl med produktion af originalt merchandise i form af foldede engle til både Louisiana, Politiken og KØS, en samling af insekt-julepynt til salg hos guldsmed Kasia Gasparski og hun har også for nyligt færdiggjort et " fortælletelt", der anvendes ved børnegudstjenester i Københavns Domkirke.

 

På eventen kan man købe både den unikke julegave til den eneste ene, kalendergaver og værtindegaver til alle julens arrangementer.

Priserne ligger cirka mellem 50 og 500 kr, så der er noget for enhver pengepung.

 

Besøg udstillingen 30/11 - 5/12 2017

Åbent alle dage kl. 12-18

Fernisering torsdag d. 30/11 kl. 16-20

 

 

 

 EMSO Design - Wearable Architecture: 17. juni - 11. juli 2017

Lørdag d. 17. juni kl. 14 åbner EMSO Design dørene op for smykke Pop-Up-shop i Pavillon no. 11. Kom forbi til pindemadder, bobler og lækker jazz!

 

>> Kl. 15.00 vil der være trio live jazz med ingen mindre end Johannes Wamberg i front!

 

// OM EMSO DESIGN

EMSO ringene er både udfordrende samlesæt og en invitation til at lege med i en rig verden af materialer og farver. Designet er ikke en statisk oplevelse men kan forandres over tid - både med nye dele og materialernes patinering. Derved er designet 'ude af aritektens hænder' og vil blive personliggjort af ejeren - som en dynamisk miniature af byen og dens indbyggere.

 

// OM DESIGNEREN

EMSO design er stiftet af Else Maria Søeborg Ohlsen i 2014. EMSO er uddannet Arkitekt (MAA) fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 2016.

EMSO Designs primære produkt netop nu er EMSO ringene, der under betegnelsen Wearable Architecture både i formsprog og bagvedliggende metoder tager klart afsæt i arkitektoniske arbejdsprocesser; fra skitsering og konceptudvikling til fysisk realisering og endelig produktion.

 

// ÅBNINGSTIDER

EMSO Pop-up-shop holder åbent frem til d. 11. juli:

fredage 14.00-18.00

lørdage og søndage 12.00-16.00

 

Vi glæder os til at se jer til en boblende eftermiddag ! Xoxo Pavillon no. 11 og EMSO ♥

 

 

 

 Møbellignende objekter af Per Schandorff: 31. marts - 20. maj 2017

Møbellignende objekter – naturen som sanselig formgiver

Per Schandorff gæster Pavillon no. 11 med en stærkt sanselig serie af ‘Møbellignende objekter ‘, der fungerer både som skulpturelle såvel som funktionelle objekter.

 

Udstillingens forskellige objekter henter inspiration og betydning i selve materialets kvaliteter og historie.

Objekterne er hovedsageligt skabt af træ, som Per Schandorff har fundet i naturen, påvirket af vejr, vind og vand og tilføjet andre materialer - i en kompositorisk og stoflig balance.

 

På udstillingen vises eksempelvis ’Hangers’ – en slags hængende stumtjenere – ophængt i gummiremme eller hampereb og penetrerede af lange tynde messing- eller jernkroge. Der indgår ligeledes et et eksempel på et såkaldt ’Stammebord’, hvor en kraftig skibsvragsbjælke udgør bordets sarv, og ben og bordpladestøtter er gennemgående egetræsstokke, herover svæver tungt en hvid marmorplade.

 

Per Schandorff (f. 1965) er uddannet cand.phil. i Moderne kultur og kulturformidling med baggrund i arkitektskolens grunduddannelse. Gennem livet har Per Schandorff arbejdet med design, møbel- og objektskulpturering, og arbejdet med interiørelle og scenografiske opgaver.

 

// FERNISERING //

Den 31. marts kl. 17.00-20.00

 

// UDSTILLINGSPERIODE //

Den 31. marts - 29. april

 

 

 

 Kunsttombolaen - Kulturnatten d. 14. oktober 2016

Kom forbi Pavillon no. 11 til kulturnatten og vind gaver i kunst-tombolaen! I anledning af kulturnatten laver vi pavillonen om til et festligt forlystelseshus.

 

I en duft af popcorn og indhyllet i festlige farver og discokuglens skær, kan man sippe til lækre drinks.

Prøv lykken i vores kunsttombola hvor man kan vinde forskellige spændende design- og kunstpræmier - Ønsk dig en sang på vores levende jukebox! - Få taget et polaroidbillede af dig og dine venner i vores portrætinstallation… Slå dig i det hele taget bare løs i cirkusmanegen, hvor der vil være yderst venlige barpriser!

 

>> B O N U S I N F O <<

Køber du noget i vores bar, er du automatisk med i kunsttombolaen!

 

>> Å B N I N G S T I D E R <<

Vi åbner showet kl. 18.00 og fortsætter indtil kl. 23.00. Kunsttombolaen holdes kørende så længe præmier haves. Vi garanterer en sjov og anderledes kulturoplevelse!

 

 

 

 Brian Ulbrichsen & Marie Louise Kold - "Kold Fusion": fra 5.-21. august 2016

"Kold Fusion" er en udstilling med kunstværker af Marie Louise Kold. Udstillingen er designet af Brian Ulbrichsen. I udstillingen bliver værkerne vist i et mystisk univers, med rå dufte og stoflighed. Værkerne står i kontrast til de bløde vægge og duften skaber en undren over om den kommer fra værkerne.

 

Marie Louise Kold har skabt sig et navn internationalt ved at skabe helt speciel kunst af metal. Hun arbejder med kobber, messing og bronze som får dybde og glød gennem ætsning og lange patineringsprocesser med forskellige kemikalier. Hendes teknikker har sine rødder i kobbertrykstraditionen, men det er metallet selv, der bliver til det endelige værk. Kunsten påvirkes og forandres afhængig af vinkel og lys, men også af berøring og tid. Kunstværket er i evig, men langsom forandring.

 

Marie Louise Kold

Marie Louise Kold er uddannet indenfor kunst, metallurgi og bronzestøbning og har arbejdet med metal siden midten af 90’erne. Marie Louise har bl.a. haft separatudstillinger i JÄGER & JANSSON Galleri i Lund, Sverige, det Nationelle Kulturcenter St. James Cavalier i Valletta, Malta, Studio 28 i Montmartre, Paris, Frankrig, og Nordisk Ministerråds Galleri i København, som udstiller nordisk kunst af højeste klasse. Hendes kunst findes i private samlinger i hele verden. Marie Louise Kold er født 1974 i Århus og bor og arbejder i Malmö og på Malta.

- Marie Louise Kold har lavet kunstværkerne.

 

Brian Ulbrichsen

Brian Ulbrichsen er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i København, og arbejder med at skabe rumlige fortolkninger og iscenesættelser. Han har bl.a. lavet en rumlig installation “Emptiness” som var en fortolkning af intetheden.

- Brian Ulbrichsen har kurateret og iscenesat udstillingen

 

 

 

 Zander Vind - "Investigations": fra 15.-31. juli 2016

Investigations er den første soloudstilling af Zander Vind.

Udstillingen bygger på en refleksion over kunstens rolle og måden hvorpå, vi møder den i gallerirummet.

 

Til grund for udstillingen ligger således en grundlæggende glæde og begejstring for materialitet. En interesse for måden, hvorpå materialer bearbejdes og ændrer form har været udgangspunktet for rækken af undersøgelser af netop objekternes væren i sig selv.

 

Udstillingen synes i lige så høj grad at være en undersøgelse af vores relation til kunsten, som den er en overvejelse over kunstobjekterne i sig selv. Den byder op til en refleksion over vores forventninger til oplevelsen af det at træde ind i gallerirummet og ikke mindst over de forudindtagede ideer, vi kan have om kunsten og ikke mindst de referencerammer, vi hver især vælger at sætte indsætte kunsten ind i.

 

En sten i en redningsvest. Et stykke voks, der smelter over en computer af ældre dato. Det, vi oplever, er et møde mellem objekter. Et møde mellem genstande, der er hentet i naturen og indsat i nye sammenhænge med velkendte brugsgenstande fra vores hverdag.

 

Investigations bygger på en række undersøgelser af, hvad der sker når objekter mødes og begynder at tale sammen. Brugsgenstande mister deres egentlige tænkte funktion, men viser sig måske at kunne noget andet og meget mere, idet de i sammenhæng med andre genstande indgår i en helt ny kontekst.

 

 

 

 Christiane Spangsberg - Perception:  fra 6.-22. maj 2016

Christiane Spangsberg is an artist inspired by originality and imperfection.

Originally Christiane comes from Vejle in Jutland, where she was born in 1989, but currently she is resident at Nørrebro in Copenhagen.

 

Drawing has always been a part of her life and her creativity has evolved from simplicity. Back in 2010 she found some drawings of animals made by Picasso, which inspired her to practice the one-line techniquie. This is how the “faces” came about.

 

The inspiration for her drawings comes from Christianes surroundings, especially the people around her and life itself, where even death has an impact; “I do think a lot about life and death and why we are here. I’m fascinated about human beings, especially the way we so often judge each other based on our outside appearance. Humans are the most complex thing I ever come across – and I felt the need to hack into it, to simplify it, so I could try to understand it”.

 

 

 

 Keramik pop-up shop fra 18.-20. marts 2016

I weekenden fra d. 18.-20. marts åbner vi op for første omgang pop-up-butik.

Et nyt spændende koncept hos Pavillon no. 11 der i denne omgang har temaet: keramik.

 

Vi har inviteret omkring 5 dygtige keramikere indenfor. De vil i weekenden sælge ud af deres forskellige keramiske værker og produkter.

Du kan blandt andet møde Emma Heegaard og Esben Kaldahl, der begge studerer på Danmarks Designskole, og du kan møde Camilla Wallin der laver kermaik i sin fritid.

 

Der vil være rig mulighed for at finde noget fint til hjemmet eller som gave til din ven eller kæreste.

Du kan finde små smykkeøer til alle dine juveler, skåle til middagen, krukker til forårsplanterne og skultpturer til øjet. Kom forbi til et kig!

 

>> ÅBNINGSTIDER <<

Fredag d. 18. marts fra kl. 14.00-18.00

Lørdag d. 19. marts fra kl. 11.00-17.00

søndag d. 20. marts fra kl. 11.00-17.00

 

 

 Kim Asbury- "Way Station" fra d. 8. oktober 2015

I oktober måned vil Pavillon no. 11 blive trukket ud af tid og rum og blive forvandlet til et krydsfelt mellem ude og inde.

 

Kunstner Kim Asbury vil udføre en lysinstallation med titlen ”Way station”, som skal aktivere pavillonen i en periode hvor lyset trækker sig tilbage, og mørket gør sit indtog.

 

Projektets formelle rammer er arbejdet med maleri i form af lys, med et forløb i tid, som er skabt som en installation specielt til Pavillon no. 11.

 

Projektets narrative grundramme er inspireret af en science fiction roman af Clifford D. Simak, som i korte træk handler om en jordboer, som bliver tilbudt at passe en rejsestation i et større galaktisk netværk.

Mens han opholder sig i selve stationen, bliver han ikke ældre og hans levealder overstiger langsomt den almene. Han bliver i den forstand sat imellem disse to punkter. Frit svævende mellem en levede verden og det lille rum som er hans hus, trukket ud af tid og rum.

 

Asbury om lysinstallationen: ”Pavillonen er dette krydsfelt mellem ude og inde, på kanten af historien, det historiske, men vendt mod det levede liv og den travle mobilitet, som krydser frem og tilbage foran bygningen.

I denne lille fritstående bygning præsentere jeg mit projekt, der arbejder med et narrativ, som kredser omkring passagen/krydsfeltet, den lille observatør som hænger i periferien af Kongens have.”

 

Nedenfor kan du se en af Kim's tidligere lysinstallationer:

 




 Julie Rose Rahbek- fra d. 4. september 2015

Jeg hedder Julie Rose Rahbek, er 23 år, og bor i København.

Jeg er født og opvokset i Århus, hvor jeg også har gået på skolen for kunst og design. Det var her min interesse for at lave collage, udviklede sig.

 

Jeg laver collager på den gammeldags måde, det vil sige, - med saks, hobbykniv og lim. Udklippene finder jeg i gamle bøger og tidsskrifter, som jeg bruger en del tid på at finde og udvælge i diverse genbrugsbutikker, loppemarkeder m.v.

 

Min oplevelse er, at der findes mange kasseret bøger, med smukke billeder i som jeg forsøger at give nyt liv og udtryk. Jeg bruger især arkitektur, natur og mennesker (og kontrasten derimellem) som udtryksform i mine billeder. Men udtrykket i mine collager, vil jeg helst at beskueren selv sætter ord på, hvilket også er forklaring på mine forholdsvise korte titler.

 

På udstillingen, vil jeg vise et udsnit af mit collagearbejde, lavet over de sidste to år.

 

Udstillingen kan opleves til og med den 27. september

 

Tilmeld dig ferniseringen her

 

 




 Olivier Peltier's Imaginary Lands - fra d. 13. juni 2015

Vi glæder os meget til at inviterer jer alle til åbning af vores sommer udstilling med Olivier Peltier.

 

Vi slår dørene op til udstillingen den 13. juni kl. 13.00.

I er meget velkomne at kigge forbi og få et snak med kunstneren og se hans spændende og interessante værker, mens i nipper til et godt glas vin eller en øl, frem til kl 17.00.

 

Udstillingen kan opleves til og med den 28. juni med åbningstider: Fredag 16.00-20.00 Lørdag og søndag 12.00-16.00

 

Om kunstneren

Født i 1968 i Paris, France. Olivier Peltier er voksede op i Paris før han flyttede og etablerede sig i København i 1992. I 2000-2002 studerede Olivier på kunstskolen Spektrum (v/Ingela og Thomas Skytte), i København.

Olivier Peltier er i dag en anerkendt kunstner, og en del af kunstmiljøet i Danmark. Med en på verdensplan total unik teknik, og en fantastisk sans for materialers samspil, skaber han igen og igen helt unikke landskaber.

 

 




 Jeanett Brahe - Mirror: d. 10. april 2015

Den 10. april kl. 16.00 inviterer vi til fernisering på Jeanett Brahes udstilling 'Mirror' i Pavillon no. 11.

 

‘Mirror’ er en udstilling med fokus på kvinder og deres forskellige udtryk som kommer til syne gennem tegneprocessen.

Jeanett Brahe er uddannet i Production Design fra Det Kongelige Kunst Akademi.

 

Da Jeanett var yngre, troede hendes familie at der var noget i vejen med hende. Hun brugte al sin tid på at tegne og fordybe sig på sit værelse. Her skabte hun fantastiske universer uden grænser og har lige siden været bidt af det.

Jeanett har altid haft en særlig fascination af mennesker og dyr og tegnede faktisk hybrider af disse to arter længe før hun tegnede dyre skitser. På denne udstilling har Jeanett dog valgt at fokusere på kvinder.

 

”Jeg har altid syntes at kvinder har haft en særlig ydre skønhed, som har fascineret mig. Vi mennesker har altid været besat af skønhed og ikke mindst Kvinder! Kvinder besidder desuden en helt særlig mystik, som jeg ønsker portrættere på denne udstilling.”

 

“Jeg har altid været nysgerrig på mennesker. Hvor kom de fra? Hvad har gjort dem til det de er? Hvad skabte deres udtryk i en situation? Mine billeder ligne til tider mode portrætter. Dog lægger jeg stor vægt på deres udtryk, i håb om at skabe den samme nysgerrighed hos beskueren, om hvad der gemmer sig inde i kvinden på billedet! Jeg sidder ikke altid med svaret, men lader kvinden skabe sig selv og sit udtryk i tegne processen. Dette føler jeg, giver dem sit eget liv - et liv jeg også selv kan være nysgerrig på.”

 

 




 Kulturnat København : d. 10. oktober 2014

Croqius aften fra kl. 18.00 - 22.00 til Kulturnatten i København.

 

Har du nogensinde prøvet at tegne croquis?

 

I anledning af Kulturnatten d. 10. oktober giver Pavillon No. 11 nu dig og dine venner muligheden for at prøve dine croquis skills af.

 

Alle er velkomne - begyndere som øvede. Croquis er en tegnedisciplin hvor du, på tid, tegner skitser af en nøgenmodel der poserer i forskellige positurer foran dig.

 

Det er en unik mulighed til at få kendskab til denne disciplin, så kom og hyg med os - det bliver sjovt!

 

Pavillonen har alt klar til jer - nøgenmodel som kridt og papir. Det eneste du skal medbringe er dit dejlige selskab.

 

 

 De glade idioter : d. 28. september 2014

Pladerelease for "De Glade Idioter" d. 28. september

 

 

 

Filmet af Mitz Pebre & Dennis Falsing

Klippet & redigeret af ByMitz

Mere info på www.kragetæer.com

 

 





 

 Kalender

Januar
11.Tor17.00 - 20.00 Fernisering: Cph Flip Book Nest => Tilmeld dig her
12.Fre14.00 - 18.00 Cph Flip Book Nest
13.Lør12.00 - 16.00 Cph Flip Book Nest
14.Søn12.00 - 16.00 Cph Flip Book Nest
18.Tor12.00 - 17.00 Blow
19.Fre14.00 - 18.00 Blow
20.Lør12.00 - 16.00 Blow
21.Søn12.00 - 16.00 Blow
25.Tor12.00 - 17.00 Blow
26.Fre14.00 - 18.00 Blow
27.Lør12.00 - 16.00 Blow
28.Søn12.00 - 16.00 Blow

Februar
23.Fre17.00-? Fernisering: Land under besættelse => Tilmeld dig her
24.Lør12.00 - 16.00 Land under besættelse
25.Søn12.00 - 16.00 Land under besættelse
26.Man16.00 - 19.00 Land under besættelse
27.Tir16.00 - 19.00 Land under besættelse
28.Ons16.00 - 19.00 Land under besættelse

Marts
1.Tor16.00 - 19.00 Land under besættelse


 Kulturnat I Pavillon No. 11- Hvordan ser dit flag ud?: 13. oktober 2017

Hvordan ser dit flag ud? Skab dit eget personlige flag og bliv en del af Cecilie Scoppas næste kunstværk. Ifølge Cecilie Scoppa har alle et forhold til flag, på den ene eller anden måde og for Scoppa selv er flagenes farve og design, en stor inspirationskilde for hendes tilgang til egne kunstværker. Temaet for workshoppen, under kulturnatten, vil være dialog gennem flag. Hun inviterer derfor alle, der kunne have lyst, til at komme og lave deres eget bud på et flag, for senere at samle dem alle til ét stort kunstværk. Det bliver en grænseløs aften fyldt med form, farver og kølige læskende drikke - kom og vær med!

 

 

 

 Cecilie Scoppa- Svingerperlen: 29. September - 22. oktober 2017

Pavillon no. 11 byder alle velkomne ind i Cecilie Scoppas billedrige univers som i udstillingsperioden både vil fungere som kunstnerens atelier og udstillingsrum for hendes værker. Som besøgende vil man derfor få en unik oplevelse af at blive inviteret helt ind i Scoppas kringlede tanker og farverige materialeunivers.

 

OG GLÆD JER

for til Kulturnatten d. 13 oktober, vil i få lov at dykke endnu dybere og selv blive en del af hendes kunstværker!

 

OM UDSTILLINGEN

Med en livlig fantasi, og et sind i talrige nuancer, har Cecilie Scoppa siden barnsben håndteret virkeligheden ved at overføre den til sit eget billedsprog.

Den socialrealistiske verden, der rammer og omgiver os i hverdagen, bliver modelleret og forvandlet til farverige historier der gennem et absurd billedsprog og legende tekster åbner sig for øjnene af tilskueren. Gennem historier som ”Pillefinger i De Døde”, ”Under et Krøllet flag” og ”Svinger Perlen”, tager hun os i hånden og fører os ind i sit helt eget univers.

 

OM CECILIE SCOPPA

Cecilie Scoppa bor og arbejder, til hverdag i en af Københavns mange baggårde, hun har en baggrund som både maler og grafiker.

I 2015 graduerede hun som bachelor i Fine Art og Design, med specialisering i smykkekunst, fra Gerrit Rietveld kunstakademi i Amsterdam. Efter mange års pause fra maleriet og den grafiske presse, ser vi hende igen i sit oprindelige element, hvor hun arbejder med emner som fysiske idealer, deformationer og ser på hvordan vi ubevidst modificerer os selv med smykker, tøj og de omgivelser vi bevæger os i.

 

Besøg hendes hjemmeside på: www.scoppa.dk

 

 

 

 Stemmefest: 23. September 2017

>> Årets Fantastiske Forening <<

 

Vi holder >> S T E M M E F E S T << fordi TV2 Lorry har nomineret Pavillon no. 11 som ’Årets Fantastiske Forening’ blandt 20 andre foreninger i Københavnsområdet.

Vinder vi, får Pavillon no. 11 100.000 kr. til at forbedre udstillingsrummet… og det vil vi saftsusme gerne!!!

 

VI SKAL VINDE og til det har vi brug for DIN STEMME og en ordentlig omgang FEST.

Derfor beder vi ALLE om at tage deres yndlings-outfit på LØRDAG D. 23. SEPTEMBER og dukke op på Kronprinsessegade nr. 11 kl. 15.00, hvor festlighederne vil gå i gang og fortsætte indtil sidste mand går omkuld.

 

Vi byder på billige ØL / SNACKS / KAGE og så vil det være muligt at deltage i

>> L O D T R Æ K N I N G E N << om flotte og lækre design-gaver. Vi sørger for PYNT og opløftet STEMning, så du får lyst til at STEMME på os

 

 

Se også vores video her:

 

 

 

 Dead Swath She Said: 1.-6. September 2017

// Fernisering

Udstillingen åbner fredag d. 1. september kl. 12.

Der vil blive serveret aperol.

 

// Om udstillingen Under Copenhagen Art Week bliver Pavillon no. 11 omdannet til en installation af lyd, video og skulpturelle elementer med udstillingstitlen Dead Swath She Said.

 

Installationen behandler, hvilken status den kvindelige stemme har, og ambivalensen omkring humor, der indikerer at indholdet af, hvad kvindens stemme udsiger, er tvetydigt.

Værkerne vil belyse diskrepansen mellem tekst og mundtlig udtale og forsøge at forføre beskueren til at tro, hun så noget andet end hun hørte.

 

Ved at trække på referencer til Freud, konkretpoesi og écriture feminine ønsker udstillingen at stille spørgsmål til, hvad det var, hun sagde i går.

 

// Kunstnerne

Marie Raffn og Signe Boe er uddannet fra Konsthögskolan i Malmö og det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

De har siden 2016 samarbejdet om fælles værker samt på at skabe udstillingskontekster for individuelle værker i dialog. Samarbejdet udspringer bl.a. fra en interesse i forholdet mellem ord, billede og mening og udfolder sig primært i tidsbaserede medier og skulptur i installation.

Signe Boe og Marie Raffn bor og arbejder i henholdsvis Vilnius i Litauen og København.

 

// Åbningstider

Udstillingen har åbent fra 1.-6. september alle dage kl. 12.00-18.00.

 

//Copenhagen Art Week

Læs mere her: Copenhagen Art Week

 

 

 

 Peter Bjerg - Portraits Made Here: 14.-26. juli 2017

Vi glæder os til at byde velkommen til Peter Bjerg og hans eksperimenterende fotografiske værksted og udstilling i Pavillon no. 11!

 

// Fernisering

Fredag den 14. juli fra kl. 16.00 – 20.00

 

// UDSTILLINGSPERIODE

Den 14. - 26. juli.

Åbent tirsdag til søndag kl. 12.00 - 18.00

 

// Portraits made here.

Portraits made here er en fotografisk portrætudstilling der skabes i et samarbejde mellem fotograf Peter Bjerg og udstillingens publikum.

Udstillingen består af portrætter, der laves i Pavillon no. 11. Udstillingens størrelse udvides derfor løbende, i takt med at flere kommer forbi og deltager.

Også kunstnerisk forventes en løbende udvidelse, som nye intentioner og tilfældigheder opstår og afprøves på både det menneskelig plan - i mødet mellem fotografen og den portrætterede, og på det tekniske plan - brug af rum, lys, kompositioner, kameraudstyr mm. Portrættet er er gratis, hvis det alene er som del af udstillingen, eller fotografiet kan købes med hjem. Se værkstedpriser nederst.

 

Peter Bjergs portrætter er enkle og nærværende. Æstetisk tager han afsæt i klassisk sort/hvid kunst- og portrætfotografi, men hans erfaring fra modefotografi i New York start 90’erne er også tydelig.

 

// Om Peter Bjerg Peter Bjerg er autodidakt fotograf. Han lærte kamera- og mørkekammerteknik allerede som barn i folkeskolen. Som ung arbejdede Peter som model med nogle at verdens førende fotografer og lærte her meget om portrætsituationen såvel som teknikken. Som voksen har Peter arbejdet med fotodokumentation som del af arbejdet med gruppen Supertanker. I Februar 2017 begynder Peter at arbejde professionelt som portrætfotograf. Peter Bjergs hjemmeside: www.peterbjerg.dk Portraits Made Here er Peter Bjergs første soloudstilling.

 

// Værkstedspriser

Discountpris (for studerende m.fl.)/Normal rate.

FREE RATE: Kr. 0/0. Du er med i kunstprojektet Portraits Made Here.

FUN RATE: Kr. 100/200. Du får digital kopi, der må bruges privat. (F.eks. Facebook, Instagram, blogopslag, mail til farmor, kærestens telefon mm.)

ART RATE: Kr. 200/350. Du får også fotografi på papir i udstillingskvalitet.

PRO RATE: Kr. 800/1250 (pris afhængig af tid og mængde). Du får også brugsrettigheder, så portrætter må bruges arbejdsrelateret/kommercielt.

 

Portrætterne indgår i udstillingen uafhængig af pris.

 

Xx Pavillon no. 11 feat. Peter Bjerg, Portraits made here.

 

 

 

 Mirakel af Ziggy Bruhn: 9. - 26. Marts 2017

// OM //

Ziggies forunderlige rejse ind i sig selv ”Mirakel” er en udstilling der handler om at give plads til sig selv og til sin feminine og bløde side. At tro på sig selv i en verden hvor titler, normer og udefrakommende anerkendelse fastlåser éns kreativitet og personlige udfoldelse.

 

Ziggie Bruhn er født i 1979 i København og har siden barns ben visualiseret det samme finurlige og eventyrlige univers gennem tegning. Men først da hun i 2004 flyttede til New York og havnede i et mere åbensindet kunstnerisk miljø lærte hun at dyrke og anerkende sit kunstneriske udtryk. Sammen med en nyfunden spirituel interesse begyndte Ziggie at udfordre og udfolde sin personlige eksistens gennem kunsten. Dette har resulteret i denne udstilling, hvor Ziggie giver en lille bid af sit hjerte og et budskab om, at hvis man blot er tro mod sig selv, vil man på sin vej møde mange små mirakler som vil omfavne en i et blødt lys af kærlighed.

 

// FERNISERING //

Den 9 marts kl. 17.00 - 21.00

 

// ÅBNINGSTIDER //

Den 9. - 26. marts

Onsdag, torsdag og fredag kl. 14.00 - 18.00

Lørdag og søndag kl. 12.00 - 16.00.

 

 

 

 Frost Festival: Lysterapibar: 4.-25. februar 2017

 

Den danske vinters mørke kan mærkes på energien og på humøret, som ofte svinder henad vinteren. Derfor er lysterapi en metode, der vinder frem - særligt i Norden.

 

I år omdanner Frost Festival med støtte fra Tuborg Musik og i samarbejde med holdet bag Pavillon No. 11 på kanten af Kongens Have det lille galleri til en stor glødende energikilde: en lysterapibar.

 

Tekstil- og lysdesigner Maria Cramer-Møller svøber pavillonen i et blødt, hvidt lys, der simulerer det dagslys, vi virkelig mangler. Her kan besøgende blive ladet op af lyset, nyde en Tuborg og en god samtale med vennerne og lade tankerne drive mod lysere himmelstrøg til skræddersyede mixtapes af Djuna Barnes, Trentemøller og Simon Dokkedal.

 

Lysterapibaren vil have åbent alle torsdage, fredage og til lørdage i hele festivalperioden og være det oplagte sted at mødes og samle energi, stemning og kræfter for både publikum på vej til Frost-arrangementer rundt om i byen - eller være et samlingspunkt for alle, der søger en anderledes og hyggelig oplevelse i vintermørket.

 

Åbningstider:

16-21. Alle torsdage, fredage og lørdage d. 4.-25. februar.

Sted: Pavillon No. 11, Kronprisessegade 11, KBH K.

Gratis entré.

 

 

 

 Stella Reinholdt: 3.-11. september 2016

Pavillon no. 11 har glæden af at byde velkommen til en kombineret pop-up shop og udstilling med Stella Reinholdt i perioden 3.-11. september 2016.

 

Stella Reinholdt er en unik Københavnsk multi kunstner. Stella har altid udfoldet sig kreativt, men startede først med kunsten for omkring 3 år siden, efter en meget hård personlig periode i hendes liv - kunsten blev hendes “redning”, og er nu det hun bruger allermest tid på i hendes liv.

 

Kontrasten er hendes vigtigste holdepunkt, i form af hendes meget stramme grafiske streg, der møder en blødere og mere organisk form.

 

Stella arbejder med mange forskellige medier, men på denne udstilling vil man kunne se og købe hendes tegninger, der er inspireret af kvinder… ofte mystiske kvinder, kvinder i smerte, kvinder der prøver at være andre end de er. Udover originale tegninger, vil der også være lækre artprints at købe.

 

Stella er på det seneste også begyndt at håndmale antikt porcelæn, for at give det et “nyt liv”.. igen er det kontrasten der er det spændende. Det at porcelænet oprindeligt er lavet for mange år siden, så efterfølgende er blevet brugt, og nu får et helt nyt grafisk udtryk. - Dette vil også være at finde hos Pavillon no.11 i perioden.

 

Der vil være åbent:

mandag-onsdag 11.00 - 19.00

Lørdag og søndag 11.00 - 15.00

 

 

 

 Margarita: fra 10.-19. juni 2016

Jeg var i New York sidste efterår. Jeg boede sammen med Josef og Nora og passede deres kat, Boo, da Josef tog til Mexico og Nora tog til Boston for at undervise. Josef gav mig min første frozen margarita en aften i byen - måske delvist som betaling for at have passet Boo.

 

Carlos “Danny” Herrera frembragte i 1938 en drink, til gæst og tidligere Ziegfeld danser, Marjorie King. Drinken bestod af tequila, triple sec og limesaft, serveret i et saltrandet glas. Marjorie King var allergisk overfor mange slags spiritus, men ikke tequila.

 

Den tequila vi har drukket mest, er den variant som har et låg formet som en lille, rød hat. Vores frozen margarita er lavet på en maskine. Maskinen har en manual.

 

Man kan tænke på manualen som en slags ramme, en struktur som man kan støtte sig op ad. Manualer har oftest til formål at give assistance til mennesker der skal skal anvende sig af et system for første gang, eller måske bare har glemt hvordan man gør.

 

Maskinen arbejder, slynger flydende ingredienser omkring indeni sig, producerer en væske der kan optages i kroppen. Kroppen bærer væsken rundt i rummet. Rummet bliver aktiveret.

 

Aktiviteten kan fanges af nettet. Det kan opsamle og beholde det der findes imellem kroppe i rum. Luft, partikler, bølger, wifi. Lette ting.

 

Papiret er en lysfølsom hud der fremkaldes i regnvejr. Det er et andet forsøg på at give noget som er meget let en tyngde: en krop at finde sig til rette i.

 

Alt støttet af en manual.

 

- Julie Falk og Trine Struwe Hansen er begge studerende ved kunstakademiet i Malmö.

 

www.juliefalk.com
www.trinestruwe.dk

 

 

 

 POP UP butik // Mode & Tekstil 8.-10. juli 2016

Så er det endelig blevet tid til en ny pop up butik i Pavillon no. 11!

I denne omgang udstiller og sælger butikken spændende designs, i alt fra håndlavede tekstiler til læder og pels, af tre unge dygtige designuddannede: Sofie Hviid, Sofie Genz og Johanne Genz

 

Kom forbi og mød de unge designere, bliv inspireret og køb et unikt produkt til dig selv eller som gave. Pop-butikken vil byde på unikke pels accessories samt spændende tekstiler til både bolig og beklædning.

 

// Officiel åbning Det vil vi fejre med en festlig åbning fredag d. 8. juli kl. 15.00 - 22.00, hvor der vil være GRATIS ROSÈ fra kl. 18.00 !! What's not to like?!

 

// Om designerne og produkterne

 

SOFIE GENZ er netop uddannet tekstil designer fra KADK. Sofie arbejder med tekstiler til interiør og hendes afgangsprojekt bestod af en nytænkende gulvtæppekollektion.

 

SOFIE HVIID er uddannet beklædningsdesinger fra TEKO. Hun arbejder med pels og designer tasker, punge og nøgleringe med en legende og spændende farvepallette.

 

JOHANNE GENZ er uddannet beklædningsdesigner fra KADK. Johanne arbejder med print og vil sælge forskellige accessories af håndtrykte tekstiler.

 

// Åbningstider

Fredag d. 8. juli fra kl. 15.00 - 22.00

Lørdag d. 9. juli fra kl. 11.00 - 17.00

Søndag d. 10. juli fra kl. 11.00 - 17.00

 

 

 

 Chrino Studio pop-up shop d. 30. april 2016

Chrino Studio har en pop-up shop d. 30. april 2016 fra kl. 10.00 - 18.00

 

Om Chrino Studio:

 

Chrino Studio`s designs are created to enhance the beauty of children through the clothes they wear. Timeless, comfortable and uncomplicated. Made in Denmark from organic sustainable fabrics.

 

www.chrinostudio.com/the-brand

 

 

 

 Brian Ulbrichsen - Emptiness: 6.-29. november 2015

// Har du nogensinde stået i det, der kunne føles som tomheden selv? I november måned giver Pavillon no. 11 dig mulighed for at opleve dette. Rumdesigner Brian Ulbrichsen forvandler galleriet til en ruminstallation, hvor du mister evnen til at orientere dig, og bliver opslugt i det Ulbrichsen kalder ”emptiness”.

 

// Som rumdesigner arbejder Ulbrichsen med at skabe rumlige fortolkninger og iscenesættelser hvor taktilitet og sansning spiller centrale roller. I værkerne tilstræber han, at give gæsten forudsætningerne for lettere at kunne være til stede, og samtidig udforske det at være til stede. Ruminstallationen vækker sanserne gennem brug af forskellige materialer der skal imitere den tågede tomhed og endeløshed; heriblandt pladevat, skum og røg. Gennem materialebeskrivelsen kan man nærmest allerede forestille sig den bløde og desorienterede følelse, det må være, at træde ind i rummet. Et hvidt koldt lys skal være med til at underbygge installationens univers og vække den besøgendes sanser.

 

// F R E D A G d. 6/11 kl. 16.00 inviterer vi alle til åbningen af Emptiness. Man vil kunne nyde Ulbrichsens egen drik som efter sigende skulle passe ind i udstillingstemaet. Vi glæder os!

 

// Å B N I N G S T I D E R i november måned:

Fredage 14.00-18.00, lørdage og søndage 12.00-16.00

 

 

 

 Beatrice Norden - Stuffed heads, akward bodies: juli 2015

 

D. 3. Juli kl 16.00 åbner Pavillon no. 11 dørene op for udstillingen "Stuffed heads, akward bodies" af Beatrice Norden.

Vi byder alle velkomne!

 

Om udstillingen

Beatrice prøver med denne udstilling, at fange menneskets kompleksitet. Farverne, rå umber og smaragd grøn, skal ikke symbolisere etnicitet men er brugt til at overdrive figurernes grafiske linjer og former - eller "properties", som Beatrice Norden selv skriver.

 

Billederne illustrerer mennesker med tunge, fyldte hovedbeklædninger, modsigende tænkninger og akavede kroppe der er fanget i mønster-clashes.

 

Om Beatrice Norden

Beatrice Norden arbejder som grafisk designer og illustrator og bor i Stockholm i Sverige.

Hun er uddannet fra Konstfack University of Art & Design i Sverige og desuden i Tohoko University of Art & Design i Japan.

 

Åbningstider

Den 3. juli fra kl. 16 - Åbningen!

Den 6. - 9. juli fra kl. 11.00-15.00

Den 10. juli fra kl. 14.00-18.00

Den 11.-12. juli fra kl. 12.00-16.00

 

 

 Foto Workshop & CPH Foto Festival 16. maj og 30. maj 2015



LÆR AT REDIGERE DINE BILLEDER I PHOTOSHOP!

SÅ er der ikke længe til ANDEN DEL af Fotoworkshoppen, som handler om hvordan man bruger Photoshop/Lightroom til at redigere dine billeder. Nåede du IKKE første del, så fat mod - du er meget velkommen til at deltage i redigerings-delen alligevel.  

Det eneste det kræver er at du medbringer nogle portræt billeder i RAW format, som du har lyst til at arbejde videre med.

- Hvis du har Photoshop/Lightroom på din computer, så medbring meget gerne denne også!

 

Skriv en mail til Sandra@SplitArt.dk for tilmelding.

 

HUSK at udvalgte billeder bliver udstillet under CPH FOTOFESTIVAL i starten af juni!!

 



Går du og drømmer om at blive en dygtig portrætfotograf, men synes teknikken driller og de fremmede begreber er svære at forstå og bruge i praksis?

Eller kan du allerede tage billeder, men mangler viden til finpudsning og redigering i Photoshop eller Lightroom?

 

At lave portrætfotos kan gøres på mange måder. Der er ikke en facitliste om hvordan et godt portræt laves.

Man skal, som portrætfotograf have en god fornemmelse for hvilke poseringer, der virker godt på et portrætfoto, og hvilke, der træder ved siden af.  

Med de rette redskaber kan du faktisk tage rigtig flotte portrætter til både familie og venner.

 

Helt ekstra ordinært i forbindelse med Cph Photo Festival får du mulighed for at få udstillet dit billede i galleri Pavillon no. 11 ved Kongens have i København her til sommer.

 

Pris: 75kr inkl. print af billede og opsætning af udstilling i Pavillon no. 11 under Cph Photo Festival

 

ELLER: Bliv medlem af Pavillon no. 11 og få 2 måneders medlemsskab gratis og efterfølgende nyde godt af alle medlemsfordelene.  

 

MEDBRING: Hvis du har et kamera og en computer med Photoshop/Lightroom, så medbring gerne dette, da vi ikke kan udlåne til alle.

 

Tilmelding

Tilmeld dig og dine venner ved at skrive til følgende mail: Sandra@SplitArt.dk Mailen skal indeholde:

- Navn og efternavn på deltagere

-Telefon nummer på deltagere - Studie/proffesion

- Skriv om du er "medlem", "ikke medlem" eller "vil blive medlem"

 

DER ER PLADS TIL MAX 15 DELTAGERE !! - udvælgelse sker efter FØRST-TIL-MØLLE princippet :)

 

Betaling:

Overførsel til konto: 8075 / 0001383920 "Ikke medlemmer": 75 kr. pr. deltager "Vil blive medlem": 50 kr. og laver en fast overførsel på kun 10 måneder. " Medlemmer": Gratis

OBS: Skriv fulde navn i kommentarfeltet når i overfører. Hvis ikke vi kan se en overførsel fredag d. 15, går pladsen til en anden.

 

Datoer og Tidsplan:

Location: Kunstakademiets Arkitektskole: Takkelloftvej København K Opgang D Lokale D3

 

DAG 1: lørdag d. 16. maj kl. 12-17

 

DAG 2: lørdag d. 30. maj kl 12-16

 

 

 


 Maria Permin Berger - Masks X Meanings: Februar 2015

Maria Permin Berger shows her works of art, which center around questions of identity and change.

 

In what way does the expression change when one puts on a mask?

 

How come masks are always scary when adults wear them?

 

The inspiration comes from a fascination of masks in movies and theatre plays. With her depiction of various figures with different masks, Maria Permin Berger encourages the viewer to use their imagination and compose their own stories.

 

The show consists of both acrylic paintings and large charcoal drawings. Her mix of bright pastels and dramatic dark nuances fits perfectly to the contrasting nature of masks and costumes, which can be both joyful and scary at the same time.

 

Tilmeld dig ferniseringen på Facebook  

 

 Læs Kunstavisens artikel om udstillingen

 

 

 

 Christopher Ketil Dehn Carlsen : Oktober 2014

Christopher Ketil Dehn Carlsen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Til daglig arbejder han med bæredygtig arkitektur på en mindre Københavnsk tegnestue.

 

Christophers tegninger udspringer som en naturlig forlængelse af hans virke som arkitekt og har klare referencer til arkitekturrepræsentationer og den arkitektoniske grunddisciplin.

Tegningerne kan ses som komplekse autonome studier, der dykker ned i basale modsætningsforhold i de fysiske rammer i hans hjemby København og fra studieture rundt omkring i verden.

Modsætninger mødes i tegningerne ofte råt, brutalt og uforfinet og illustrationerne søger at beskrive det smukke og dragende ved kontrasterne der omgiver os.

 

Det er tegneteknikken og en søgen efter nye måder at gengive form, dybde og lys og skygge der gennemsyrer de ofte meget detaljerede kompositioner og de billedlige fortællinger er ofte lette at gå til, men svære at forstå i deres fuldstændighed.

Alle tegninger følger oftest et stringent og stramt system, men i det endelige resultat er systemerne ikke altid synlige, da de bevidst og ubevidst fra tegnerens side er maskeret i lag af videre bearbejdning og superimposering af forskellige tegningstyper